Narcissismen længe leve!

Så begyndte endnu en ny virkelighed for mig og mine. Theis startede i dag på arbejde igen, hvilket betød, at vi nu bl.a. selv skal sørge for maden i løbet af dagen. For at være ærlig, så er jeg i skrivende stund  derfor en anelse sulten. Nå men jeg må arbejde på at udvikle en særlig form for ´smørre- og-spise-med-venstre- hånd-teknik. Enten det eller dele mos med tumlingen, hvilket måske i virkeligheden ikke er dårligt, da det trods alt er kreeret af hans helt personlige kok, før denne vendte tilbage til arbejdsmarkedet.

Derud over tror jeg, at denne første dag som barselende uden sin bedre halvdel, også i mange tilfælde ville være dagen, hvor man for alvor ville mærke, hvad det vil sige at være alene med sådan en lille størrelse og eksempelvis opdage HVOR lang tid man egentlig kan holde sig og time sine toiletbesøg. Eller hvor mange toner ens stemme som kvinde egentlig ryger op, når man taler med sin baby. Men men men det må jeg have til gode, for jeg snød! Tumligen og undertegnede- ja ok nok mest undertegnede, valgte nemlig at netop denne dag skulle være dagen, hvor vi i selskab med min veninde, Anna, startede med at dyrke den cafekultur, som vi har hørt, også hører sig en barsel til. Jomfruturen gav nok mest udbytte for mig, da Tumlingen valgte at sove gennem hele begivenheden. Men det kan der absolut også være en værdi i, da det betyder, de voksne kunne få sladret igennem, og at vi jo så må gentage arrangementet med et vågent barn. Bare så han ikke går glip af oplevelsen, selvfølgelig!

IMG_20141229_131814

Her til aften gav vi os begge, Tristan og jeg, i kast med den bunke vasketøj, som jeg pænt havde fortrængt. Arbejdsfordelingen var enkel. Jeg lagde sammen i bunker, Tristan splittede dem ad. Enkel men åbenbart en meget sjov leg.

2014-12-28 16.18.26

Da denne fornøjelige begivenhed havde fundet sted i en rum tid, var jeg på nippet til at opgive og lade vasketøj være vasketøj, men just da jeg havde tænkt tanken, skete det forunderlige, at min søn over en bunke næste sammenfolde bukser så sig selv i spejlet. Og så kunne vasketøj og leg rende ham et vist sted, for et sådanne prægtigt syn, ja det må man da helt tæt på, røre og ikke mindst kysse. Kærligheden og begejstringen kendte ingen grænser. Dertil kan jeg jo så blot sige – forståeligt nok!

2014-12-28 16.08.34

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *