MØG-LORTE-MOR klipper afro-hår!

2015-05-27 15.50.19 (2)

I dag har jeg været en møg-mor! En rigtig en af slagsen, så er det sagt!

Efter hvad jeg mener har været grundig research rundt på forskellige internetsider omhandlende pleje, styling og klip af afrohår, anså jeg mig søndag som værende parat til at være den behændige hånd, der skulle få nogle af Tristans efterhånden lange og deraf lidt vanskeligt uredelige afro-krøller til at falde. Det skal hertil nævnes, at jeg ALDRIG som i ALDRIG ville klippe mig selv, eller lade andre end min faste frisør røre mit hår. Men når det gælder Theis og nu sønnike, har jeg åbenbart en anden tilgang.

Trimmeren var derfor købt, olien parat og frisuren – eller den jeg drømte om det skulle blive til – var valg. Tirsdag morgen var afsat til Lil´T første klippe og hårstyling. What could possibly go wrong. Seancen var planlagt til at foregå i badekaret, da den type hår skal være vådt og måske med en anelse balsam i, ellers kan trimmeren ikke køre igennem … havde jeg læst. Det var i for sig jo fint nok. Tristan elsker at være i bad, så glad og uvidende om hvad, han havde i vente, satte han sig godt til rette.

Jeg havde efter nøje overvejelser sat trimmeren til 4 mm, da jeg tænkte, at det ville være en passende længde. Så gik jeg ellers igang men nåede omtrent kun at sætte maskinen til nakkehårene og køre i 2 sek, før det var tydeligt for enhver, at Tristan under ingen omstændigheder fandt ´frisør-oplevelsen´så behagelig, som vi andre gør.

Dernæst viste det sig, at mine beregninger og overvejelser om hårlængde var fejlkalkuleret med den faktor, at håret jo krøller vildt. Resultatet var, at de 2 sek. klipning havde forårsaget en næstens skallet plet i nakken. Herefter drøftede Theis og undertegnede næste træk ud fra senarierne; klippe det HELE så kort, lade være at klippe mere, damage control. Vi valgte sidstnævnte, og da den valgte frisure allerede var gået i fløjten, søgte jeg at improvisere med  8 mm kort i siderne og langt i toppen. Dette nok mest fordi, jeg lidt følte det som et overgreb på min søn at klippe alt håret, når han nu ikke mente, at frisør-mor var et særligt behageligt bekendskab. Hun var bare en møg-lorte- mor, der forstyrrede det ellers hyggelige bad!

Det næste fejlkalkulering i mine overvejelser viste sig, da håret begyndte at tørre, og afslørede, at der var totter, som ikke var klippet og derfor stak ud. Under meget rolige forhold bliv blev de klippet med køkkensaksen, da jeg vurderede, at den blå skolesaks fra mit penalhus, blot ville gøre ulykken værre.

Men når alt kommer til alt, så blev resultatet af forældrenes samarbejde og Tristans lidt modstræbene samarbejdvilje faktisk ganske ok,  hvis jeg skal sige det selv.

2015-06-02 15.42.50

Af skade bliver man klog, har jeg hørt, men jeg ved endnu ikke, om det jeg er blevet klog på er, om vi skal søge en uddannet frisør næste gang, eller om denne erfaring har givet mig nogle fif og gjort mig til en bedre ´frisør.´

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

1 Comment

  • SVAR

    Kære Tristan
    Hvis din mor ikke I længden har success med at ordne dine uregerlige krøller, har vi hos os haft rigtig god erfaring med at bruge Skaley i Oehlenschlægersgade – hun er rundhåndet med snak og gode råd til vores børns hår.
    KH Mette