Når man mister besindelsen offentligt og derfor pludselig ved, hvor man skal sætte valg Xét

kryds

I dag vågnede Danmark op lidt anderledes end i går. Valget er truffet, stemmene talt op og farverne på Borgen skifter. For nogen betød det, at de formegentligt vågnede op med håbet om nye, og for dem at se, bedre tider, mens andre nok vågnede op med en helt helt andet syn på valgudfaldet. Personligt vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg mest af alt har haft lyst til højt råbende at ytre min valggalde, hvorend jeg har befundet mig, men jeg har holdt mig i skindet. Og hvorfor så det? I demokratiets navn såmænd. For hvorend jeg gerne så, at det forholdt sig anderledes, så må det erkendes, at jeg som så mange andre, i går ikke var enige med vores medborgere, om hvem der  i fremtiden skal sætte den  politiske agenda.Det er ærgerligt, det er surt, det er frustrerende, men sådan er demokratiet – og det demokrati skal vi efter min ydmyg mening værne om – også i de tider hvor flertallet ikke falder til vores fordel.  Så at stille sig uforstående, at stille sig i opposition, at stille opklarende spørgsmål og være en anelse ængstelig over for hvad fremtiden bringer, er udfra mit lægmands synspunkt, i den demokratiske ånd. Men at tilsvine medborgere fordi de ikke har samme politiske overbevisning som en selv, synes jeg ikke, er at værne om demokratiet. Så derfor har jeg bidt mig selv i tungen et par gange i dag – og kommer nok også til det i fremtiden, hvis jeg ikke kan tale høfligt – BUM

I tråd med denne lille politiske tankeflod, skal det siges, at jeg indtil, jeg stod i den lille snævre boks med kuglepennen i hånden, faktisk ikke vidste, hvor det X skulle sættes! Jeg har gennem valgperioden svinget i alle regnbuens farver – næsten, men heldigvis var jeg så heldig, at endnu et besøg hos Udlændingestyrelsen, gjorde udslaget.

For nogle uger siden skrev dette  indlæg om Tristan og undertegnedes besøg hos udlændingestyrelsen – et besøg der udmundende i, at jeg næsten mistede bisendelsen, men kun næsten.  I går begav vi os så af sted igen i den forvisning, at NU skulle den tilbagerejsetilladelse være piece of cake. Jeg havde jo gjort som instrukstueret  og ansøgt online.

I forhold til oplevelsen i venteværelset i Udlændingestyrelsen, var der ikke ikke megen forskel fra sidst. Stadig emmenede af frustrationer og stadig med en ventetid, som kræver sin portion af tålmodighed. Da vi endelig indaindt os ved den skranke, som er tilknyttet tilbagerejse, pas m.m. var beskeden, at vi altså ikke skulle søge online. En dyb indåndig blev taget, og jeg påpegede, i hvad jeg selv mener, en høflig men også lidt bestemt tone, at DET var beskeden fra sidst vi artenterede. Det er da derfor lidt ærgerligt, at vi så på daværende tidspunkt var blevet sendt væk. Men ok, hvis de så bare kunne give det famøse stempel nu, så ville det være fint. Beskeden på denne forespørgsel var; at for at få det stempel, ja skal vi henvende os i en anden skranke. Jeg er ikke stolt af, hvordan de næste par minutter forløb, for nu var det desværre ikke kun lige ved, at  jeg mistede besindelse. Den røg godt og grundigt af fløjten.  Ikke på vilkår om jeg ville trække et nyt nummer og stille os i kø igen. Summasumarum efter 5 min var der fundet en løsning, og stemplet er nu i Tristans pas – i hver tilfælde i de næste 3 mdr. – så skal vi henvende os igen.

Efterføgende gik jeg i mit stille sind og tænkte; Tænk at vi byder udlændinge fra ALLE nationer og med alle bagrunde at skulle navigere rundt i et system, som selv etnisk danskere kan finde mildest talt udfordrende. Vi kommer trods alt med nogle andre forudsætninger og ressourcer ikke mindst.  Måske skulle vi rydde lidt op og få styr på egne systemer og arbejdsgange, før vi bare strammer og strammer andre steder.Måske er det ikke bare altid alle de andres skyld. Det er jo selvfølgelig blot min egen lille lommepolitiske overbevisning, som måske overhovedet ikke er relevant for andre, men ikke destro mindre var det, der gjorde udslaget for min valgdeltagelse. Så intet er vel så skidt, at det ikke er godt for noget – Heller ikke besøg på udlændinge styrelsen.

2015-05-30 14.09.39

Jeps jakken er blå, men hjertet er rødt – stadig! God aften!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *