Lidt om lækre mænd og drunk-shopping i Gøteborg

God morgen Gøteborg

God morgen Gøteborg

Efter 4 solrige dage, der fik Råå camping ressort til nærmest at nå eksotiske højder, rykkede vi, efter at havde spist Tristan a’ med en noget flad leverpostejmad uden så meget som skyggen af garniture, bogstaveligt pløkkene op og satte kursen mod Gøteborg. En tur på ca 3 timer, så selv for meget rastløse kvinder og børn, er det til at overkomme,vil jeg mene. Det lykkedes da også fint, og vel ankommet og udpakket kunne vi konstatere, at temperaturen i Gøteborg absolut også måtte have sydlandske gener. Dog er campingpladsen her knap så eksotisk grundet den manglende pool og nærliggende strand. Tilgængæld vinder stredet lidt på, at den ligger en sporvogns spytklat fra Gøteborgs centrum, så det kan vel næsten gå under betegnelsen, storbyferie.

Vi har besøgt Gøteborg et par gange, og jeg er sgu lidt pjattet med den by, må jeg indrømme. Byen minder i min optik meget om Stockholm, De samme butikker, en gammel bydel, gode spisesteder osv, men Gøteborg virker meget mindre og mere overskuelig. Lidt ligesom Aarhus i forhold til København. Jeg har altid ment, at det absolut sin charme at seværdigheder mm er i en overkommelig gå- eller cykelafstand fra hinanden, og nu kommer det endnu mere til sin ret, da der i forhold til vores tidligere rejser, nu pludselig er en klapvogn, som skal transporteres med rundt.  Eller en lille sværvægter som medpassager på min cykel. Det er og bliver altså lidt mere uhandigt, og netop derfor er det dejligt med lidt mindre byer eller byer med fantastik infrastruktur, kan jeg forstille mig. Gøteborg vinder på begge dele.

Mandag var de sydlandske temperaturer desværre allerede på tilbagetogt, men eller andet sted var det ok, da vi havde planlagt at tilbringe dagen med byvandring. Desværre stod den dog på regn, og er der noget jeg ikke gider, så er det at bevæge mig udenfo r i regnvejr! Jeg duer simpelthen ikke til det! Måske var det derfor, at Theis allerede under morgenmaden foreslog, at vi kunne starte vores byvandring i et center. Dog med den formaning om, at så snart solen blot indikerede at kikke frem, så var det ud med os i det fri! Det blev til 1/2 times shopping, som jeg stort set brugte på at overveje, om jeg nu skulle shoppe de lidt for dyre shorts, som godt nok ikke sad lige i skabet, men alligevel var djævelsk fristende. Jeg udsagde mig og var lidt stolt (så længe det varede)

Efterfølgende trissede vi rundt lidt tid på må og få og endte med at slå os ned i en park, hvor det lykkedes  at fortage et stående bleskift på Tristan, inden han blev sat til at tælle får, og så var der dømt mission ;find en god cafe hvor man kan have en sovende baby med og få en hyggelig voksen tid. Det lykkedes i den grad og frokosten beståede at fiskesuppe blev indtaget i en så fin lille overdækket gårdhave, som også bare indbød til, at man delte en flaske kold hvidvin, hvilket vi derfor også gjorde.

20150706_131805

Om det skyldes den halve flaske vin eller den gode stemning ved jeg ikke, men efter måltidet var jeg sikker i min sag, spænede ned, prøvede shorts igen og lod dankortet danse, da jeg NU mente, at de sad lige i det berømte skab! Så et råd må derfor være, at lidt alkohol i blodet fremmer shoppingprocessen og oplevelsen. Jeg kan dog ikke anbefale alkohol i større mængder kombinet med shopping. For det første fordi man måske kan blive liiidt FOR dristig mht, hvad man kan bære. For det andet fordi man kan glemme, hvad man har har drunk-shoppet og grundet heraf ender op med at købe samme ting igen efterfølgende. Dette er især blevet problematisk, efter netshopping er blevet så nemt….har jeg hørt!

På falderebet vil jeg derudover lige sige om Gøteborg, at denne by huser nogle af Nordens nok pæneste mennesker af hankønslig afstamning. Det har jeg ladet mig fortælle, da jeg selvfølgelig overhovedet ikke har kigget efter! Som følge heraf kan jeg hverken be- eller afkræfte denne påstand, meeen jeg vil dog sige, at jeg da fik spottet en enkel herre eller to på gaden, der så ud til at være umådelig god ved børn. Vil bare lige for god orden skyld give denne info videre, hvis man skulle være single og på udkig. Eller hvis man er i et forhold og måske bare er den lidt mere frisindede og friske type. En slags public service, om man vil😀😀

God dag!

20150706_141330

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

1 Comment