Første- familieferie-erkendelser

2015-07-06 09.57.37Hjemvendt fra det svenske og stadig ved godt mod efter vores jomfrutur som ferierende forældre. Vi valgte, at køre hjem fra det svenske land et par dage før, da jeg havde en tandlægetid, jeg helst ikke ville misse. Mere om denne oplevelse på et andet tidspunkt, når jeg er kommet mig over den lidt indenerende oplevelse, det er uforberedt få trukket en tand ud, når man egentlig bare skulle bores i en anden af mundens bisser. Derudover kunne vi også mærke på Tristan, at han måske ville havde godt af at komme tilbage til vante omgivelser efter en uges tid i, det for ham, ukendte campingland.

Jeg synes, alt i alt,  at det har været en fantastisk god og lærerig tur, og det er mit indtryk og føling, at Tristan også har nydt det i fulde drag! Faktisk har han efterfølgende været særdeles begejstret for sin autostol! Måske forbinder han der nu med nye oplevelser. Eller måske er den bare sjov at vippe i, hvem ved, hvad der farer gennem bolden på sådan en lille størrelse.

2015-07-10 18.30.15

At vi nu sidder med en følelse af, at ferien i det store hele er lykkedes, skyldes måske nok i høj grad, at vi fra første færd havde det for øje, at denne ferie ikke skulle proppes med alskens indhold, kulturelle ambitioner eller gastronomiske oplevelser. Det skulle simpelthen være en tur, hvor vi kunne lære os selv at kende som familie på ferie.

Men samtidig må jeg være ærlig og sige, at ferieform og indhold viste sig at blive meget anderledes, end de campingture Theis og jeg ellers har dyrket. På godt og ondt. Og når jeg nu har lukket op for de ærlige erkendelser, så synes jeg faktisk, det har været svært ikke at foretage sig ret meget af det, vi før har fyldt vores feriedage ud med. Dette forstået på den måde, at vi førhen har været meget frie i vores måde at campere med autocamper på. Hvis vi ikke lige gad være et sted, nå ja men så kørte vi jo bare et andet sted hen. Hvis vi ville ud og opleve, ja så var det bare op på cyklerne og afsted. Hvis én af os ville indtil byen og kigge og den anden hellere yndede at sidde med en bog, ja så var det jo bare at dele sig.  Hvis én af os havde brug for lidt alenetid, ja så var det jo så heller ikke noget problem. Vi har så at sige spist, drukket og oplevet nøjagtigt som det nu passede os i vores voksne tosomhed.

Så rammen for ferien var velkendt,  med indholdet har vi arbejdet meget på at justere, hvilket måske også har været det, jeg fandt lidt hårdt – altså den der konkrete omstilling. For selvfølgelig har man da gjort sig disse tanker under ferieplanlægingen, men når det så kommer til stykket, så kan virkeligheden altså godt komme bag på én alligevel. Sådan har jeg det i hvert tilfælde!  Jeg vil da også godt indrømme, at jeg en enkelt gang ytrede, at det her camping, DET var sidste gang, vi tog på den form for ferie! I fremtiden skulle det stå på hotel med all incl, da jeg i min forstilling tænkte, at det ville være nemmere. Dertil må jeg så også indrømme, at Theis havde en pointe, da han responderede, at ferien stadig blive anderledes, end hvad vi var vant til!

Om vi har lært os selv bedre at kende, ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at vi som forældre og familie har lært, at der naturligt nu forlægger visse begrænsninger – eller rettere man skal feriere på en anden måde end hidtil. I virkeligheden er ordet begrænsning nok ikke det rette ordvalg, for det handler måske mere om netop at se og udnytte de mulighederne, der så byder sig i den nye ferieform.  Hvor vi før eksempelvis spiste en god middag, kan vi nu få lidt voksentid og nyde en god frokost, når Tristan tæller middags-får. Hvor vi før cyklede land og rige rundt, bliver cykelruten kortere og pooltiden længere osv.

Det gælder nu mere end før om at udnytte vores planlægnings værktøjer ja så også lære at sige; PYT det nåede vi så ikke i dag. Måske vil det i virkeligheden give en kilde til mere afslapning end hidtil, når denne evnen til er tillært:-)

2015-07-03 15.01.132015-07-07 11.53.542015-07-05 12.59.302015-07-05 13.09.10-3

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *