Når man slår større brød op, end man kan spise, skal man så bage dem?

2015-08-13 18.47.54

Så er det definitivt slut med det der dagdriveri, soven længe og hænge ud på cafeer, som jo er det, det barslende folk bedriver tiden med…Just kidding! Men når det er sagt, så vil jeg stadig mene, at det at være på barsel, med alt hvad det indebærer, også er en kilde til at komme ned i et gear, hvor man bare kan nyde at være i barsels-boblen. Når det er sket, og gearet næsten er gået i bakgear, er barsel intet mindre end fantastik. For mig personligt tog det lidt tid, at håndtere den parallelvirkelighed, som er barslens lod. Det var på en eller anden måde svært at give slip på gamle vaner, lade være at tænke så meget over sit arbejde og ikke mindst udskyde eller helt omlægge personlige behov.  Om det skyldes, at barselen ikke kom langsomt snigende på lette fjed men derimod sparkede døren ind og meget pludseligt meldte sin ankomst, ved jeg ikke. Måske er det bare et temperamentspørgsmål.

Men any way, så er har jeg nu igen indfundet mig blandt det arbejdende folk i et par uger, hvilket jeg i den sagelige barselsrus faktisk havde gået og glædet mig til – sådan lidt på afstand. For selv om en del af mig er glad for at være tilbage på arbejdespinden, så må jeg indrømme, at omfanget af hele hverdagspuslespillet som familie med barn, er kommet lidt bag på mig. For at sige det rent ud sagt, så synes jeg til tider, at vores kalender efterhånden ligner et Tetris-spil, hvilket får mig til at ønsketænke en længere barsel. Tid er pludselig blevet en mangelvare af rang , og her mener jeg den tid, man reelt tilbringer med sit barn i løbet af en ganske almindelig hverdag. Puha den dårlige samvittighed gnaver som en i h……, og bliver kun lind formilnet af de gentagne formaninger fra vuggestuen om, at Tristan stortrives!

Så nu sidder jeg med en følelse af, at jeg vil det hele! Jeg vil have barsel, jeg vil arbejde, jeg vil have tid med min søn, jeg vil have tid med min familie, jeg vil have tid med min mand, jeg vil have tid med mine veninder, jeg vil have tid for mig selv, jeg vil videreuddanne mig, jeg vil have mere fritid, jeg vil jeg vil jeg vil… Om jeg slår større brød op, end jeg kan bage, vil vise sig, men da begrænsning heldigvis aldrig har været min stærke side, spiller jeg , nok som så mange andre,  indtilvidere videre på Tetrisspillet. Dette med stadig forundring over, de børnefamilier, som jonglerer med 2, 3 eller sågar 4 børn – RESPEKT!

Vi har dog valgt at slukke for Tetris i denne weekend, trække stikket og begive os til sommer-residensensen, så vi alle kan få lidt ro på, da der har været rigtig mange omvæltninger for  os alle i de forgangne 14 dage. Vi burde måske i virkeligheden få lavet vores badeværelse færdigt, eller pakke flyttekasser ud, eller sætte lys op, eller sætte hylder op, Eller tage i IKEA IGEN, eller…..Men vi laver den vildeste struds og stikker hovedet i jorden et sted på Vestsjælland. Ude af øje ude af sind, som man siger.

Desuden har den nye planløsning i lejligheden resulteret i, at jeg er blevet pålagt, at rydde op eller nærmere ud i mine sko, hvilket i sig selv er angst-provokerende nok til at ville flygte `på landet` og udskyde det projekt 🙂

Nå men nu pakkes klagesangen væk…solen skinner jo, for fa’n🌞😄

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *