Miraklernes tid er ikke forbi… åbenbart

Nå men jeg ser nu, at mit sidste indlæg på bloggen er dateret 7. november!!  Det er  dæ´me lang tid siden! Nu har jeg godt nok aldrig haft som vision, at jeg skulle forfatte indlæg i en lind strøm, meeeen 5 mdr. vil jeg nu alligevel mene, er i overkanten, hvis hensigten, som jeg gerne ville, at der skule være en vis kontinullitet mellem indlæg.
Nå men som med så meget andet her i verden jeg ikke lige får gjort, så er der en forklaring, en undskyldning om man vil. Jeg har været træt. Ikke bare sådan lidt sløv i lemmerne, men træt! Den slags træthed, der binder én til sofaen fra kl. 20.30 og først løser sit greb omkring kl. 10.00 dagen efter. Jeg vil tro, at jeg blev overmandet omkring start slut november/ start december, og derfor forbandt jeg det egentlig mest med lidt jule mathed.
Derudover var jeg på ingen måde sporet ind på, at meget ømme bryster, samt det faktum at Theis hver aften kunne finde mig nærmest bevidstløs på sofaen efter kl.21 kunne betyde graviditet . Men december er jo miraklernes tid, som man siger, og minsandten om ikke et lille julemirakel havde forplantet sig i vores familie, da lægen i midt december kunne fastslå termins-dato til 7. august,sgu!

Jeg var i hele december og januar helt rundt på gulvet og ved at sprænges efter at råbe vores mirakuløse nyheder efter gud og hver mand, men samtidig gik jeg og var næsten sikker på, at der hvert øjeblik ville gå noget galt, så vi blev enige om at vente med råberiet til efter uge 12 -nakkefoldscanning- Jeg blev i mellemtiden en regulær trussekigger, hvilket faktisk næste fortsatte frem til nakkefoldscanning i starten af februar, hvor jordmoderen meget pædagogisk forklarede os; at jo vi kunne godt tro på det!

Så ja nok har jeg været tavs herinde grundet en tilstand af søvndøs, men det betyder ikke, at jeg er færdig med at tale. Nogen gange kommer hverdagen bare på tværs, og ja i dette tilfælde var det nok mere end det!

Om tråden her på bloggen bliver svært at gribe igen, må tiden vise, men efter jeg for nogle dage siden til nogen overraskelse stolt fremviste et billede af en struttende vom på Facebook, ja må tiden var inde til igen at flå blidt i tasteturet og grifle lidt ned. For det er meget muligt, at et bilede siger mere end 1000 ord, men efter jeg tidligere har udgivet indlæg som dette og dette, om hvordan vi for år tilbage ikke sjældet frekventerende Hvidovre Fertilitetklinik, ja så synes jeg, at det omtalte mavebillede kræver lidt ord med på vejen.

Det bliver ikke en forklaring på, hvordan en graviditet pludselig kan lade sig gøre, for en sådanne har jeg ikke!  Ikke andet end, det skete bare. Måske fordi jeg slappede mere af og fuldstændig havde accepteret, at graviditet var ikke noget, jeg skulle igennem. Måske fordi der ikke er tid til at løbe meget lange ture. Måske fordi min hjerne nu er indstillet på moderskabet, måske fordi sol og måne stod rigtigt, måske fordi floden var i ebbe – who knows.

Som sagt var jeg efter den glædelige nyhed noget overrasket og ja nok i en form for chok og på en eller anden måde fornægtelse. Og først efter flere tissen på pind, div. blodprøver og scanninger incl nakkefoldscanning og jordemoderens pædagogiske ord, ville min hjerne acceptere det faktum, at et lille liv var begyndt at vokse. Men den skeptisk er nok et eller andet sted ikke er helt så mærkværdigt, eftersom det vi havde fået ud af års fertilitetbehandlinger var beskeden om, at vi nok skulle se i øjnene, at med mindre der var tale om den nye Messias, så var den eneste måde, hvorpå vi kunne blive gravide ved brug af fertilitet-hjælp. Men miraklernes tid er åbenbart ikke forbi, for jeg må meddele, at dette er øko-baby lavet helt uden injektion med div. hormoner og uden hjælp fra div. læger. Igen kan jeg kun sige, at forklaringen må udeblive, men måske man lige skal holde et ekstra godt øje med stjernehimlen omkring start august 😉

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

4 Comments

  • SVAR

    Er sgu ved at tude over din beretning, søde! For filan! Jeg forstår så udmærket, at du har holdt inde, og at du knap har kunnet begribe, at det ér virkelighed! Det er da også for vildt! Selv om jeg slet ikke har samme baggrundshistorie som du, tog det mig lang tid at sige de tre små ord: “Jeg er gravid”, for det er sgu da sådan noget alle andre bliver!
    Og jeg har selv en ængstelighed i maven, idet jeg mangler min 20-ugers scanning. Er alt nu som det skal være? Jeg har termin den 4. September, så måske ses vi trillende med hver vores barnevogn til efteråret? Knus fra Mette

  • SVAR

    Ja lige præcis!

  • SVAR

    Mother Nature styrer for vildt ❤️

  • SVAR

    Hej Maria!
    Selvfølgelig kan vi da huske jer! Og selv tillykke❤️❤️
    Ej hvor er det dejligt for jer, og sikke en fantastisk veninde du har!! Så stort!
    Hvad hedder han?