Neeej, så får I også Jeres helt eget barn…

cropped-cropped-cropped-collage_131-e14322399068592.png

Siden det blev mere eller mindre kendt i min omgangskreds, på min arbejdsplads og hvor jeg ellers indfinder mig, at vi er i lykkelige omstændigheder, er jeg blevet mødt af utroligt mange dejligt nysgerrige og glade mennesker, som uden undtagelse har udvist interesse og glæde ved vores families snarlige transformation fra 3 til 4. Jeg elsker, at folk er nysgerrige, og jeg elsker, at de viser denne interesse! Når det er sagt, så har det også sat gang i en række af tankeprocesseer igang hos undetegnede. Første gang jeg  blev bevidst om at jeg gik og gjorde mig visse tanker over de kommentarer, en meget uventet graviditet i en adoptionsfamilie medfører, var da nogle af mine elever henrykte og med deres dejlige barnlige umiddelbarehed sagde; Jamen Helle så får du også dit eget barn nu… Følgeligt forklarede jeg dem, at det havde jeg jo allerede. Jeg havde jo Tristan derhjemme. Men børn er som nævnt umiddelbare, så den næste kommentar har typisk været; Jamen ham har du jo ikke født, hvilket jo må siges at være sandheden.

Det slående ved disse kommentarer er ikke de biologiske fakta, som disse unger opridser, men derimod, at de ikke er langt fra mange af de kommentarer, som voksne også kommer med. Nemlig; Neeeej så får I også jeres eget barn. Hvor der det dejligt for jer! Jep det er det! Det vil jeg for alt i verden medgive! Men men men efter at have gået og overvejet disse kommentarer, samt hvordan jeg typisk har responderet, har det slået mig, at det måske ikke er alle, der som jeg, adskiller biologi og forældreskabet. For mig er det to vidt forskellige ting. Jeg har før riflet lidt ned omkring blodets bånd dette her og her.

Jeg er ikke Tristans  biologiske mor! Desværre! For jeg ville da i den grad gerne kunne tage æren for produktionen af en sådan lækkerhed, men sådan skulle det ikke være. Tristan har en BIOLOGISK MOR i Senegal. En mor der har født ham, men af givne grunde ikke kunne opfostre ham, og via hendes afkald på det aller dyrebaresete var håbet at give ham en enden fremtid, end den der eller var i sigte. Gør den biologiske sammenkobling hende til forældre. Nej det mener jeg ikke, men det gør hende til mor.

Men kan man også få sit eget barn udenom biologien? Kan man blive rigtig mor med sit eget barn uden at have gennemgået fødslen? Ja det kan man! I min optik skabes FORÆLDRESKABET nemlig ikke af blodets bånd. Det at blive forældre kommer efterføgende fødslen. Det er sgu noget, vi hele livet skal arbejde på og gøre os fortjent til. Det er i forældreskabet at følelserne bor. Der er i forældreskabet at plasteret bliver sat på knæet, næsen bliver pudset, kysset bliver plantet på munden og hysteriet raser i hverdagen. Det er IKKE i biologien! Biologi indeholder ikke følelser, men i langt de fleste tilfælde smelter disse to verdener sammen, når den biologiske mor føder opfostre sit barn i forældreskabet.

Sådan er det bare ikke i adoptionsfamilier. Vi må undvære biologien, men ikke destro mindre så bliver forældreskabet også født hos os, bare ikke ved barnets undfangelse. Nu kan jeg af selvfølgelige årsager ikke udtale mig om, hvilken følelse det er at få sit eget BIOLOGISKE barn.  Jeg kan ikke udtale om om, om denne følelse på nogen måde kan sammenlignes med de følelser jeg fik, da jeg stod med Tristan i armene første gang. Men jeg kan sige, at uanset hvilken følelser jeg kommer til at stå med, når vores BIOLOGISKE  barn kommer til verden, så  kommer den aldrig til at overskygge den mirakuløse følelse det er, at stå med sit adoptivbarn i armene. Det er nok bare en anden følelse, og disse kan ikke side stilles.

Så ja vi får et barn mere. Jep vores biologiske barn. Men ikke vores første EGET barn, for det har vi allerede, og det har vi haft i snart 1, 5 år 🙂

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *