lorte lørdag og helt ukendte følelser

image

Jeg vil godt være den første til at indrømme, at jeg ikke altid er den helt i gennem positive type, der ser holistisk på enhver situation, og for hvem solen altid skinner et eller andet sted. Ikke fordi jeg ikke godt gad være den type be´vars, men det ville være en lodret løgn, hvis jeg påstod, at jeg er det. Det er derimod ikke det ikke helt løgnagtigt, hvis jeg påstår, at jeg tænker, prøver og øver mig i ikke kun at hænge mig i negativitet. Ja ja til dem, der nu sidder og tænker; prøver du virkelig, så er der jo bare at sige; at øvelse gør mester 🙂

Men hvorfor egentlig bringe dette på banen, kunne man spørge sig selv? Jo dette kræver lidt forhistorie.

I sidste weekend havde vi vendt næsen mod det vestsjællandske og begivet os ned til sommerresistensen. Da heden var på sit højeste om lørdagen, og vi havde fået bakset diverse hængekøje, barnevogne og andet lege-harmengut ud i haven, toppede vi lige herlighederne med at finde et gammelt oppusteligt badebassin frem fra gemmerne. Vel og mærke et af dem, som IKKE er selvoppustelige.  Nu var det så heldigt, at Tristan sagtens kunne se, hvad dette farverrige monstrum skulle bruges til, hvilket følgeligt resulterede i, at han af lungers vilde kraft begyndte at råbe; fylde fylde fylde, alt imens Theis febrilsk forsøgte at finde en pumpe af en art. Men ikke en gang en cykelpumpe, kunne vi stille med, og stemningen begyndte på daværende tidspunkt at sitre lidt af en vis utålmodighed. Efter erkendelsen af at der ikke var nogen mekaniske midler, vi kunne benytte os af, måtte jeg i gang med det manuelle pustearbejde. Når man nu er i 7. mdr, er det ikke nogen helt nem opgave, skal jeg så lige hilse at sige! Oppustet blev bassinet dog til sidst efter lidt møgen og besvær akkompagneret af prusten og stønnen i et sådan omfang, at det igen fik mig til at erkende, at konditionen på ingen måde er, hvad den har været. Men Bassinet blev fyldt og succesen ville ingen ende tage! Faktisk voksede ekstasen sig så stor, at Tristan efter noget tid valgte at belønne forældrenes hårde arbejde med at sætte sig ned og lave lort i bassinet – simpelthen. Da jeg tillod mig at spørge ham, om han havde lavet PUHA, benægtede han dog pure, at det var ham. Jeg valgte dog ikke at tro på ham i denne henseenden og konfronterede derfor ikke Theis med samme spørgsmål. Nu var gode råd lidt dyre, for hvem af os skulle forholde os til bassin, vand m.m? Arbejdsfordelingen blev som følgende; Jeg fik Tristan godt og grunddigt skyllet under udendørs bruseren, hvilket heldigvis tog så lang tid, at Theis havde givet sig i kast med tømning og desinficering af bassin.

Efterfølgende dette eventyr fortrak jeg indendørs for en stund, og her fik jeg tilfældigt kigget ud af vinduet på Theis og Tristan, som nu muntrede sig med vand på anden vis. Og her er det så, at jeg får tanker og følelser, som ikke er helt genkendelige for mig. I det øjeblik efter hele lorte-seancen fik jeg tanken; Kæft Jeg har et godt liv! Jeg er tilfreds! Måske var det i virkeligheden en indtil videre lidt ukendt følelse af lykke og tilfredshed, der ramte mig, og for en stund blev jeg kun fyldt med en tanke; Jeg har alt, hvad jeg behøver lige her. I dette øjeblik!  Under alle omstændigheder, så var disse tanker og denne følelse af ro ikke noget, jeg på den måde har oplevet før. Det kan lyde kynisk, hvis dette forstås som om, jeg ikke førhen har oplevet at føle mig lykkelig. Selvfølgelig har jeg det i mange henseender og situationer faktisk, men DEN følelse af ro og tilfredshed den var ukendt for mig, må jeg indrømme. Det der herefter så er lidt underligt er, at jeg faktisk ikke efterfølgende har fortalt Theis, at jeg på den måde blev ´overrumplet´, hvilket ellers ville have været kærkomment, idet han til tider, og dette nok også med sin ret, på peger, at jeg konstant er et andet sted end i nuet. At jeg konstant stræber efter det græs, som synes grønnere, end der hvor jeg står. Det var på en eller anden måde svært for mig at sætte ord følelsen og tanken overfor ham. Så om end det lyder helt hen i vejret, så er det på en eller anden måde nemmere at skrive det herinde – højst mærkværdigt. Men det kan jeg jo så gå og lave lidt selvransagelse over… eller la´ vær´:-)

Om nogle uger er planen, at vi igen drager til det vestsjællandske, så jeg krydser fingre for, at det skønne sommervejr holder langt ind i juli-ferien! Hvorvidt bassinet kommer i brug igen vides dog ikke, men en ting er sikker, det bliver under ingen omstændigheder med manuel oppustning!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *