Ok kroppen jo for vild!

image

I disse dage, hvor mange helt velfortjent poster billeder af, hvordan kroppen kan formes, fedt forbrændes og muskler udvikles gennem træning, er her et slående eksempel på, hvordan kroppen formes med helt andre dimensioner. Det er jo helt i gennem for sindsygt den forandring kroppen gennemgår gennem en graviditet! Jeg er er til dels dybt fascineret og samtidig lidt skræmt af moder naturs formåen. Hun har helt uden træning formået at omforme min krop til eget gøremål! Der findes nu buler og former, som jeg slet ikke i min vildeste fantasi nogensinde havde forestillet mig, at mit spejlbillede ville reflektere. Både på godt og på ondt!  Det sidste nævnte prøvede jeg i lang tid at ignorere ved ikke at indfinde mig i en radius af 10 meter fra en vægt, hvilket fungerede ganske fint ind til en godmenende jordmord på det nærmeste tvang mig op dette ondsidnede monstrum.  Det er nok 4 -5 uger siden, og på daværende tidspunkt var der minimum allerede røget de første 14 kg på! Som kvinde er det jo altid fantastisk at blive konfronteret med sådanne tal, når disse samtidig toppes med en viden om, at der ydermere ryger forholdsvis mange kg på i de sidste par mdr 😉

Ok ok når alt skal være ret, så kan jeg ikke kun tilskrive moder natur æren for disse min krops nye propotioner. Næ jeg har skam også bidraget hæftigt og ikke ligget på den lade side, når det kommer til indtagelse af hvidt brød og nødder, som åbenbart skulle være mine ´gravid-laster.´ Vi har nok i bund og grund være lige gode om det – naturen og jeg. Igen både fascinerende og skræmmende!

Af samme grund forbandede jeg mig selv – ikke moder natur – , da  jeg i lørdags havde begivet mig ud på, hvad kan betegnes som mission impossible. Nemlig at finde kjole jeg kunne passe OG samtidig synes var mere eller mindre pæn. Det er bare et no go på en time, hvilket resulterede i, at jeg nærmest fik et mentalt sammenbrud i Magasin og mest af alt havde lyst til at lægge mig i skrigende fosterstilling under et af udsalgsstativerne . Jep helt i gennem hysterisk! Normalt ville en tilsvarende krise formildnes med en tur i skoafdelingen, for her ved man da, hvilken modeller og størrelser, som kan bringe det gode humør tilbage. Men igen har kroppen nu sin helt egen vilje og vej, som leder hen mod hævede og væskefyldte fødder, der bare ikke ser helt så fixe ud i et par stiletter! Faktisk begynder jeg på det nærmeste at have hede fantasier om at stikke fødderne i et par 90ér provinsielle H2O badetøfler og bare sige; til helvede med det.

At kalde ovenstående for graviditets gener, vil nok være at stramme den lidt, da den mest passende beskrivelse nok nærmere er svien i forfængeligheden. Men det er i min optik også nogen gange helt ok, når bare de dage, hvor man ikke begiver sig ud på tøjmæssige sevmordsekspeditioner, langt er i overtal og rummer tilfredshed og glæde ved moder naturs fantastiske fomåen, når det kommer til kvinde kroppen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

2 Comments