Der skal hygges NU, blev der sagt!

img_2027Da jeg var barn, var sneen hvid i december, ikke sort eller pis´gul! Det var isnende koldt med rim på ruder og træer, der var altid tid til julefortælling i skolen, hele familien var med til at lave nisselandskabet i vindueskarmen, vi børn sad stille og så ´mens vi venter´på DR og det var lige før, at min mormor selv slagtede og plukkede den and, der prydede julebordet! Sådan mindes jeg det i hvert tilfælde. For når det kommer til minder omkring jul, så har jeg udviklet en særlig yderst selektiv instagram- hukommelse, som simpelthen frasorterer alt, hvad der ikke passer ind i de glasbillede minder, jeg har. Slet og ret. Sådan! I den ånd  mindes jeg også, at nogen af de lykkeligste stunder i mit barneliv var, når min mormor og morfar en gang om året i december hentede mig fredag fra børnehaven i Algestup-landsby for at køre til det Københavnske. Her skulle jeg så overnatte et par nætter hos dem i deres lejlighed og og og…… så skulle vi på JULEUDSTILLING! Det gik i sin korthed ud på, at vi travede Strøget, Magasin og Illum tyndt for at kigge på nisser, julemænd, kunstigt sne og julelys! Der skulle ikke købes noget. Vi skulle bare kigge, og når man så var helt forfrossen, og ens fingre følelsesløse, så hev morfar en werthers echte op af lommen, mens juleorkesteret spillede i gaderne… Ej ok ok ok det gjorde han ikke. Men der kunne falde en sukkerbrændt mandel eller to af, hvis man var heldig!

Når man som jeg kommer fra en så lille by, at man skulle være glad for det lys gadelygterne samt lokal Brugsens juletræ bidragede med i december, var de dekorationer og ‘ jule-lysshow’, som udspillede sig i hovedstaden intet mindre end fantastisk!

Det er derfor ikke så underligt, at jeg hen over november og i starten af december stille og roligt gik og udviklede en romantisk drøm om, at give mine børn selv samme eventyrlige oplevelse af julen, som jeg selv mindes. Næ de skal da ikke snydes for at få mine værdier trukket ned over hovedet! Så jeg havde store planer om at trave rundt i div magasiner på juleudstilling med Tristan. Måske købe en varm kakao mens det begyndte at sne. Jo jo billedet var helt færdigstøbt i mit hovede! Vi skulle lave nisselandskab sammen. Vi skulle pynte op til jul selvfølgelig med en vis æstetik, så ikke alt julepynt, eller måder at hænge det op, på kunne gå an. Og hvis alt gik som planlagt, så skulle vi dæl´me også bage! Jeg selv ville selvfølgelig forevige disse glædestuder – måske med fotos helt uden filter!

Hvad kunne dog gå galt med sådanne forventninger? Jo det skal jeg så sige jer – ALT.  Det begyndte ellers så godt med, at Theis, under tvang den søndag, jeg havde bestemt skulle være jule-pynte-hygge-dag, blev sendt i kælderen efter de to kasser med julepynt. Jeg prøvede herefter at opmuntre Tristan til rigtig at jule-hygge-pynte, men han ville hellere se Turtles på TV sammen med far. Allerede der kunne jeg mærke en vis irritation komme snigende, da jeg skulende begyndte selv at hænge nisser og lys op. Roman var tilgivet og uden for hygge-ligningen, da han er for lille til forstå glæden ved jule-hygge-oppyntning. Men de to andre …. Turtles passer altså bare ikke ind i juleoppyntning! Men efter hvad godt kunne minde om manipulation tilsat lidt tvang, gik Tristan med til, at ja ja ok han ville da så godt lave nisselandskab med mig. Åh joy! Det skulle blive så godt, men det blev det bare ikke, for under denne seance udspillede der sig episoder, som kun bidrog yderlige til, at jule-hygge-oppyntningen ikke blev så romantisk og idyllisk, som JEG havde forventet. Det blev uhyggeligt på flere niveauer. Mine nydelige nisser og småfolk blev gjort til kasteskyts, vattet blev revet til molekyler og det sølvpapir,som skulle have ageret sø hele december, blev brutalt revet i stykker og krøllet sammen. Det var helt forkert og tendenserede til barbarisk! Jeg selv kunne ikke gøre andet end frustreret at se til, mens denne massakre udspillede sig for øjnene af mig.

Det har nu resulteret i, at mange af de mennesker, der pryder vores nisselandskab, ikke har nogen hoveder, lygten er knækket og ledningerne er hevet ud i flere af husene. Derudover står landskabet bart uden hverken skyggen af en sø eller sne.

Den slog hårdt – denne praksis erkendelse af, at glansbilede julehyggen ikke altid bliver som planlagt og forhåbet. Så mors hyggeplaner er  nu reviderede. Kagerne i dåsen er skam bagte men af  Karen Wolf. Nisserne, der står i hjemmet, kan tåle at blive brugt som bolde, og jeg overvejer kraftigt, om det overhovedet er Tristans behov at trave rundt og se på lys og nisser. Jeg håber det er alderen, som ikke helt er med os, og ikke det faktum, at han som bybarn, ser så rigeligt af julestadseriet i hverdagen, medfølger at den magi,  jeg så udspille sig , affødt af Magasins kunstige nisseandskab, er en sagablot. Jeg vil ikke helt slippe drømmen, men jeg har erkendt, at ja han er lidt for lille til at forstå magien helt endnu. Så med det i mente venter jeg nok et år, men så skal der dæl´me også traves igennem næste år og julehygges på mors måde 😉

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *