Don´t mess with Spiderman

Hvad sker der lige for den måde, vi nu til dags helt fra barnsben absolut opdrager og (ud)danner vores børn til være medbestemmende, have meninger og ikke at tage hvad som helst for gode varer? Helt ærligt det betyder jo, at vi som forældre får endnu sværere ved det, som på godt gammel ´dansk´må gå under betegnelsen manipulation;-)

Jeg har eksempelvis åbenbart en søn, som i den grad har sin egen vilje, i den grad ikke tager hvad som helst for gode varer og som fortolker ordet, medbestemmelse, til noget i retning af; Tristan-bestemmelse. Så at give sig i kast med manipulations kunst overfor denne 3 årige er en dødsejler, hvilket jeg i denne fastelavns-tid måtte sande på den hårde måde!

Hele misageren havde sin spæde opstart i starten af den snart forgange uge, idet jeg i mandags begyndte at forholde mig til det faktum, at der fredag skulle være fastelavn i vuggestue/børnehaven, og at dette så i sagens natur bød sig, at Tristan jo naturligvis denne dag, skulle iføres et kostume af en eller anden art. For nogen gavne mødre kan det synes liiidt modigt – læs stupidt- først at forholde sig til kostume-udfordringen et par dage før fastelavnsfesten. Set i retro perspektiv vil jeg give dem ret. Men på daværende tidspunkt havde jeg slået så koldt vand i blodet, at mine åre nærmest var is. Det der kostume… Tsk.. hvor svært kan det være?

Jeg valgte derfor, hvad der på daværende tidspunkt for mig synes som den nemmeste og mest overkommelige vej. Manipulationens vej. Jep jeg forsøgte på ægte kvinde (og mor) manér at manipulere ældste sønnike til at ´beslutte´sig for at vælge netop det kostume til fastelavn, som jeg på belejlig vis lå inde med! Det var en helt bevidst handling fra min side – ja den var jo sågar overvejret og planlagt, og det er jeg ikke for fin til at indrømme. Det, der nager mig ved denne indrømmelse, er derfor ikke det etiske spørgsmål omkring det at manipulere sine børn (og mand). Den kamp er alligevel forlængst tabt for mit vedkommende.  Næ det, som nager mig ved hele episoden er, at det trods mine 35+ år og med alt min snilde ikke lykkedes mig at få skovlen under Tristan. Han var slet og ret ikke modtagelige for nogen af de manipulative strategier, jeg benyttede mig af! Givetvis bl.a. grundet vor tids føromtalte `forbandede` børnesyn og opdragelse….

Jeg indrømmer, at jeg måske nok havde været lidt for nonchalant i forhold til betydningen af et kostume, da jeg først onsdag gik i dialog med Tristan omkring den famøse fastelavnsfest. Men det var jo ikke fordi , jeg ikke havde forholdt mig til hele showet. Det havde jeg skam. På den måde vel og mærke, at jeg et par dage forinden var gået i gemmerne, fundet en stribet bluse, en sort klap, et par hullede cowboybukser og en ugle bamse, som med lidt god vilje godt kunne agere papegøje for en dag. Der var altså grobund for en ganske fin pirat udklædning. Perfekt. Hak ved den.

Jeg gik herefter strategisk til værks. Satte Jack og piraterne på. Talte om pirater. Så billeder af pirater osv, og da jeg så anså tiden for at være inde onsdag, dristede jeg mig til at fremlægge ideen om at være pirat til fastelavn. Jeg lod selvfølgelig spørgsmålet komme sådan lidt henkastet; Hey Tristan; Kunne DU ik´tænke dig at være pirat til fastelavn? Sådan en med klap for øjet og det hele? Spørgsmålet blev hængende i luften en rum tid, inden knægten efterfølgende kiggede dovent på mig, rystede på hovedet og sagde, Nej! Jeg VIL være Spiderman.  Jeg forslog selvfølgelig herefter, at vi så yderligere et afsnit af Jack og piraterne. Vi så Jack. Og vi så mere Jack, men ligemeget hjalp det. Da jeg på ny fremlage ideen om at være pirat for en dag, blev jeg mødt af et højrystet; Nej! Jeg VIL være spiderman.  SPIDERMAN! Jeg forsøgte selvfølgelig endnu en gang på behørig vis at tale piraten op. Pirater er seje. Pirater sejler. Pirater har et sværd. Jeg talte for døve øre. Til sidst afsluttede Tristan diskussionen ved at sige; MOR jeg ER spiderman,  og jeg vil have spiderman tøjet. ok emnet uddebatteret og ikke til diskussion!

Herefter var gode råd forholdsvis dyre, da jeg ikke havde noget, der tilnærmelsesvis lignede en spiderman dragt eller bare noget, spiderman kunne finde på at have på. Og forsøget at få ham til at acceptere; Det er jo spiderman, når han ikke har sin spiderman dagt på, når han er civil, blev ikke godtaget som en mulighed. BR havde udsolgt! Føtex havde udsolgt! Mor begyndte at føle koldsveden på panden! Så mere eller mindre desparat endte jeg derfor med at købe en brugt Spiderman-dragt, som var 2 nr. for stor, rette den til – ej ok, jeg klippede bare ben og ærmer og på dagen for fastelavn iføre Tristan en masse tøj under dragten, så denne kunne blive fyldt ud. Det så faktisk helt tilforladeligt ud!

Han har højt sandsynligt haft det varmt a´H til, men han var ikke til at skyde igennem, da han stod foran spejlet og spurgte om, hvad Spiderman så egentlig havde på af tøj, nu han havde taget hans!

Superhelte dragt eller ej. Min søn kan dæl´me svinge en proper næve, hvilket han bevidste ved at hamre tønden ned i første slag. Ja ja tønden var af pap, men slaget var en konge værdigt!

IMG_2561.JPG

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *