Kill it with love…

tristan fødselsdag

I mandags fyldte Tristan så 4 år! Sindsygt nok, at tiden går så hurtigt! I år var denne dag dog mærkant anderledes end de foregående 3 års fejringer, da Tristan allerede forinden dagens oprindelse gjorde sig mange tanker og forhåbninger om, hvordan denne dag skulle for løbe. Han talte meget om, at han skulle vækkes med sang og kage (!?!), hvilket jeg tror, er en tanke, som er opstået qu nogle snakke, de har haft ang. fødselsdage i børnehaven. Dog er det min overbevisning, at Tristan har haft en lidt selektiv tilgang til det sagte, da jeg ikke kan forestille mig, at andre børn bliver vækket med kage ligefrem! I så fald stiller jeg mig endnu mere ufostående overfor den non-sukkerpolitik, der er  danner præcedens for det memoarie, som er udstukket vedr. uddeling af fødselsdags-godter i børnehaven.

Derudover var det ham også agtpålæggenede, at på HANS fødselsdag, der skulle være gaver – ok fair nok, den  kunne vi godt imødekomme. Dog var han ikke til at hive et eneste ønske ud af. På tilspurgte fik jeg blot svaret: det ved jeg ikke. eller: ik´noget. Dog lykkedes det mig en eneste gang at få et mere konkret anvisning for gaveindkøb, idet Tristan grav alvorligt sagde: Mor, jeg vil gerne have, at postmanden en dag kommer med en pakke til MIG. Jeg valgte, at tage den ytring ud fra det humoristiske perspektiv, istedet for at reflektere over egne net-shopping-vaner. Så selvfølgelig kom der et brev og en gave til Tristan med posten netop denne dag!

Vi kunne have ladet det være ved det – altså givet ham et brev og ´ik´noget´, som jo var det han ønskede sig, men med fare for, at han nu rent fantisk kan huske sine fødselsdage i årerne, som  kommer, så er den måske lige på grænsen…. I stedet blev dagen fejret med vækning, et par andre gaver, som forældrene synes, han manglede,  samt en biotur.

Desværre viste det sig, at morerens valg af film ikke kommer nok ikke kommer til at ligge i top 10, at nuværende ynglings-film. (Som indskydelse til, hvad de nedenståend kommer, vil jeg tilføje, at jeg har en dreng, som er særdeles glad for superhelte, riddere og se slåskampe)  Jeg havde fundet frem til , at filmen, Ferdinand, spillede i Palads kl. 10, hvilket passede perfekt, da det at spise popcorn og sukker jo ikke skal starte alt for tidligt på dagen 😉 Nå  men hvor om alting er, så lod denne film ikke til at være action-Packed nok til, at Tristan efterfølgende har ønsket at se den igen, hvilket plejer at være en en indikator for, hvornår noget har fanget hans interesse. Jeg kan derfor tolke, at handlingsforløbet for ham at se, var mindre interessant end det nervepirrende set-up i eksempelvis Gurllig Gris.

Det det gik op for Tristan, at hoved-´dyret´var en tyrekalv, som IKKE ville slås, var han undevejs i filmen ikke bleg for, at lade sin uforbeholdne mening om den sag komme til udtryk.

Hvorfor vil den ikke slås mor?

Fordi Ferdinand hellere vil sidde fredeligt og snuse til blomsterne, Tristan.  Den vil gerne være sød ved de andre.

Jamen HVORFOR mor?

Jeg måtte her være ham svar skyldig.

Som handlingen skred frem, blev det tydeligere og tydeligere for mig, at vores tolkninger og analyse af filmen bevægede sig i to vidt forskellige retninger væk fra hinanden, og da det gik op for Tristan, at til trods for, at Ferdinand blev den største tyr, så ville en STADIG ikke slås, så stod han helt af.  Dette blev stadfæstet , da jeg efterfølgende spurgte Tristan, hvad filmen handlede om, og svaret promote var; om en mærkelig ko, der ikke ville slås, selvom den blev stor. 

KILL IT WITH LOVE….NOT YET.

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

2 Comments

  • SVAR

    Den film har nok givet ham noget alligevel. Noget om forskellighed. Man behøver ikke slås, selv om man er stor. Man kan godt nyde nu’et mens de andre stræber. Så på den lange bane var det nok et godt valg. Tror jeg.

    • SVAR

      Det kan jeg i hvert tilfælde håbe på